Syn og skøn i en byggesag: hvornår, hvordan og hvad det koster

Syn og skøn betyder, at en sagkyndig skønsmand ser på håndværkerens arbejde og skriftligt besvarer konkrete spørgsmål om fejlene. Du kan få det på tre måder: som en del af en klage til et ankenævn, ved domstolene, også uden en retssag, eller ved Voldgiftsnævnet, hvis både du og håndværkeren er enige. Den, der beder om syn og skøn, betaler foreløbigt. I Byggeriets Ankenævn er din andel som udgangspunkt højst 5.000 kr., mens det ved domstolene og Voldgiftsnævnet afhænger af skønsmandens tidsforbrug.

Syn og skøn er det vigtigste bevis i en byggesag. Når I er uenige om, hvorvidt en revne skyldes dårligt arbejde eller sætninger i huset, er det skønsmandens svar, der afgør sagen i praksis. Derfor handler det mindst lige så meget om at stille de rigtige spørgsmål som om at vælge vej.

Hvornår har du brug for syn og skøn?

• Når I er uenige om, hvorvidt der er en fejl. Håndværkeren mener, arbejdet er i orden, du mener ikke.
• Når I er uenige om årsagen eller prisen. Er fugten i væggen håndværkerens fejl eller husets alder? Hvad koster det at udbedre?
• Når du vil have en anden håndværker til at gøre arbejdet færdigt. Forbrug.dk skriver, at der under alle omstændigheder skal holdes en skønsforretning, så det klart fremgår, hvor skellet går mellem de to håndværkere. Ellers risikerer du at betale dem begge.
• Når beviset ellers forsvinder. Skal et badeværelse bruges, eller er en skade ved at blive værre, kan syn og skøn sikre beviset, før der rettes noget.

Du skal stadig have reklameret til håndværkeren først, og han har som udgangspunkt ret til at rette fejlen. Se reklamationsret på håndværk.

De tre veje til en skønsmand

1. I ankenævnet

Klager du til Byggeriets Ankenævn, sender nævnet selv en skønsmand ud, hvis det er nødvendigt. Før det sker, får du at vide, hvad det kan koste dig, og du skal skriftligt sige, om du vil fortsætte. Som udgangspunkt kan du højst blive pålagt 5.000 kr. inkl. moms til syn og skøn. Kræver sagen tekniske undersøgelser eller indgreb, der ødelægger noget, til mere end 7.000 kr., sker det kun med din skriftlige accept. For el og VVS er det Ankenævnet for Tekniske Installationer. Se Forbrugerklagenævnet eller Byggeriets Ankenævn.

For de fleste boligejere er det den billigste vej, fordi skønnet indgår i klagesagen, og du ikke behøver advokat.

2. Ved domstolene, også uden en retssag

Retsplejeloven giver to muligheder. Under en retssag kan du bede retten om syn og skøn (§ 196). Og du kan bede om det, selv om der ikke er en retssag (§ 343). Det kaldes isoleret bevisoptagelse, og det er nyttigt, når du vil vide, om det er værd at gå videre. Anmodningen sendes til retten det sted, hvor ejendommen ligger. Retsafgiften er 750 kr. (retsafgiftsloven § 11).

Forløbet er fastlagt i loven:

1. Begæring. Du skriver, hvad der skal undersøges, og hvorfor (§ 196, stk. 2). Modparten får en kopi.
2. Spørgsmål. Du sender dine spørgsmål, modparten sine, og der kan komme supplerende spørgsmål (§ 197). Retten kan afvise spørgsmål, der ligger uden for skønsmandens fag, er uden betydning, eller som leder skønsmanden i en bestemt retning.
3. Udpegning. Retten finder en skønsmand. Parterne kan foreslå en, men retten er ikke bundet (§ 198, stk. 3). Indsigelser skal komme med det samme.
4. Overslag. Skønsmanden skal give et overslag over udgiften og oplyse, hvornår erklæringen forventes klar, og I får lov at udtale jer, før han udpeges (§ 201).
5. Skønsforretning. Skønsmanden indkalder parterne og ser på arbejdet (§ 203).
6. Erklæring. Svarene kommer skriftligt (§ 204). Bagefter kan der stilles supplerende spørgsmål (§ 205), og skønsmanden kan indkaldes til et retsmøde (§ 206).
7. Betaling. Retten fastsætter skønsmandens vederlag. Den, der har bedt om syn og skøn, hæfter for udgiften, og modparten for den del, der handler om modpartens egne spørgsmål (§ 208, stk. 3). Retten kan kræve sikkerhed på forhånd.

Retten kan også, hvis begge parter beder om det, lade jer hver fremlægge en erklæring fra jeres egen sagkyndige i stedet for et syn og skøn (§ 209 a).

3. Ved Voldgiftsnævnet

Voldgiftsnævnet kan udmelde en skønsmand, når parterne er enige om det, enten fordi det er aftalt på forhånd, typisk i AB-systemet, eller fordi I bliver enige, efter at uenigheden er opstået. Er den ene part forbruger, vurderer nævnet nærmere, om syn og skøn faktisk er aftalt, hvis forbrugeren gør indsigelse.

Nævnet opkræver et opstartsgebyr på 4.000 kr. og en serviceafgift på 7.000 kr., i alt 11.000 kr., og et indledende depot på som udgangspunkt 50.000 kr. Stiller modparten egne spørgsmål, betaler modparten et depot på 20.000 kr. Skønsmanden honoreres efter tidsforbrug, og udgifter til fx destruktive indgreb kommer oveni. Supplerende spørgsmål betales af den, der stiller dem. Læs mere om nævnet i Voldgiftsnævnet for byggeri og anlæg.

Sådan stiller du gode spørgsmål

Skønsmanden svarer kun på det, han bliver spurgt om. Et skønstema er listen af spørgsmål, og den afgør, hvad du får ud af det. Gode spørgsmål er konkrete, saglige og handler om fakta, som en fagmand kan vurdere. Spørg ikke om, hvem der har ansvaret juridisk. Det afgør retten eller nævnet.

Hvad koster det, og hvem ender med regningen?

Ved domstolene og Voldgiftsnævnet afhænger prisen af skønsmandens tid. Der findes ingen fast pris, og et samlet beløb afhænger af, hvor mange spørgsmål der stilles, og om der skal laves indgreb. Derfor er overslaget efter retsplejeloven § 201 vigtigt: læs det, og spørg, hvis det virker højt.

Den, der beder om syn og skøn, lægger pengene ud. Efter isoleret bevisoptagelse træffer retten bestemmelse om betalingen, medmindre parterne har aftalt andet (§ 343, stk. 3). Ender sagen i en retssag, indgår udgiften normalt i sagsomkostningerne, så den, der taber, ofte skal betale. Har du en retshjælpsforsikring, kan den dække syn og skøn udmeldt af retten. Se retshjælpsforsikring ved uenighed med håndværkeren.

Skal skaden udbedres, når skønsmanden har været der, kan du få hjælp til at finde den rigtige håndværker.

Alle artikler om reklamation og klager